Søg..

mandag den 31. oktober 2011

Mandag 1. indlæg

Vi har dannet gruppe, som består af Sandra, Christopher, Mikkel og Johan. Vi går i gang med at snakke om målgruppe, kommunikation, design af hjemmesiden samt koncept.

torsdag den 29. september 2011

Torsdag 2. indlæg

Vi har arbejdet med HTML, siden vi mødte i morges. Efter mange timers arbejde, er vi nu ved at være helt færdige. Vi mangler kun nogle småfejl og skal derefter validere siderne. Ovenover ses vores 2 hjemmesider, som næsten er færdige.

Torsdag 1. indlæg

Vi startede i går op med at lave hjemmesiderne. Det gik rigtig godt i det store hele. Dog stødte vi på småproblemer hist og her. Sandra havde blandt andet problemer med at få links til at virke. Simon havde problemer med at få det hele centreret og Jonas havde problemer med positionering. Vi fik det arbejdet på det hele og har fået nogenlunde styr på det. I dag skal vi sidde og rette på de sidste ting, så det bliver godt til fremlæggelsen imorgen. Vi vil gå i gang med at rette småfejl.

tirsdag den 27. september 2011

Tirsdag 3. indlæg

Ændringer af målgruppe i forhold til hjemmeside.
Yuppies:
Igen har vi valgt at ændre på vores målgruppeanalyse efter at have haft vejledningssamtale tidligere i dag. Vi diskuterede i gruppen, hvad der skulle laves om på hjemmesiden samt, hvad der skulle ændres i vores målgruppeanalyse. Vi er kommet frem til, at vi i vores målgruppeanalyse har ændret disse punkter:
Detaljer: I vores målgruppeanalyse kom vi før frem til, at hjemmesiden skulle være detaljeret. Dette er vi dog blevet enige om, at hjemmesiden ikke skal være alligevel. Fordi vores målgruppe er yuppies, mener vi ikke, at hjemmesiden af den grund skal være detaljeret. Selvom at yuppies har mere tid en børnefamilier til at tjekke hjemmesider ud, synes vi ikke, at den skulle være for detaljeret, da det ikke passer til, at det kun er ét produkt, vi sælger på vores hjemmeside.
Tekst: Vi mente før, at der skulle være mere tekst end billeder. Vi er kommet frem til, at der ikke skal stå for meget tekst på vores hjemmeside, da det ikke gør hjemmesiden stilren og enkel. Det vil derimod gøre den forvirrende, mener vi. Derfor har vi ændret vores målgruppeanalyse af yuppies.
Vores hjemmeside til yuppies ser ud som på dette billede.

Tirsdag 2. indlæg

Efter at have haft vejledningssamtale, måtte vi ændre vores design plus målgruppeanalyse, da de to ting ikke passede sammen. Vi diskuterede vores målgruppe og kom frem til, at vi manglede at argumentere for, hvorfor, hvordan, hvad osv. der gjorde, at det netop var det, vi var kommet frem til.
Børnefamilien:
Valg af farve: Gerne farveridt. - Dette har vi ændret. Vi kom frem til, at vi nærmere havde tænkt på, at vores hjemmeside skulle være til børn frem for deres forældre. Vi har derfor ikke valgt at bruge mange forskellige farver, - som vi netop ville, hvis hjemmesiden var til børnene - men vil stadigvæk anvende de orange farver. Det har vi valgt at gøre, da vi synes, at farverne er rimeligt neutrale, varme samt glade farver, som er tiltrækkende. Det synes vi er vigtigt, da forældre generelt altid gerne vil have det bedste til deres børn.
Valg af billeder: Vi har valgt at fjerne de 3 billeder på vores forside, da vi har sagt, at hjemmesiden, skal være let og overskuelig. Vi mener stadigvæk, at der skal være flere billeder frem for tekst, dog kan billederne på forsiden blive for meget, da der allerede er et stort billede af produktet. Vi mener, at hjemmesiden skal være let og overskuelig, da forældre generelt har travlt med hverdagen plus pasning af børn osv. Derfor mener vi, at hjemmesiden skal være let tilgængelig samt overskuelig, så de ikke skal bruge for lang tid på at læse om produktet, men derimod vil kunne klare det hurtigere ved, at der et stort billede og ikke for meget tekst.

På øverste billede kan man se, hvordan     hjemmesiden så ud før, hvor de 3 billeder i højre side er med.

På dette nederste billede, kan man se, at vi har ændret hjemmesiden og slettet de 3 billeder.

Tirsdag 1. indlæg

Vi er mødt ind kl. 9 og er straks gået i gang med at lave det sidste på vores design i Photoshop. Vi har aftalt, at det skal gøres færdigt i dag, så vi senere kan begynde at kode.

mandag den 26. september 2011

Mandag 2. Indlæg

Vi har lavet udkast til hvordan de to hjemmesider vil skal se ud og har snakket om, hvilke forskelle der skal være, for at de passer sammen med målgruppe.


Mandag 1. indlæg

Vi har oprettet en gruppe, som består af Sandra, Jonas og Simon. Vi har diskuteret hvordan websites bliver påvirket af disse to målgrupper mht. kommunikation.

  • Sproget: Børnefamilien: Let og forståeligt, ikke alt for kompliceret. Yuppies: Må gerne være et mere kompliceret sprog.
  • Valg af farve: Børnefamilien: Gerne farveridt. Yuppies: Meget stilrent, dvs. ikke for mange farver.
  • Valg af billeder: Børnefamilien: Gerne mange billeder. Yuppies: Simpelt og ikke for mange billeder.
  • Typografi: Børnefamilien: Helst billeder frem for tekst. Yuppies: Gerne tekst.
  • Menuer: Børnefamilien: Brugervenligt/nemt. Yuppies:  Gør ikke noget hvis det er lidt detaljeret.
  • Propartioner: Børnefamilien: Masser af whitespace. Yuppies: Kompakt
  • Tekst - billeder: Børnefamilien: Mange billeder. Yuppies: Mere tekst.
  • Visuelle hierarki: Børnefamilien og yuppies: Billeder.